AUS STÆVNE


 
Klik her for at tilmelde dit hold dette års AUS Stævne.

Hvert år inden sæsonstart afholder AUS BASKET et basketballstævne for seniorer som løber over en weekend i starten af september. Der inviteres hold fra hele Danmark, og niveauet spænder bredt fra divisionsspillere til tidligere spiller. Hvert år dukker omtrendt 150 spillere op til en begivenhedsrig weekend. 


 



Fester og sociale arrangementer i AUS Basket


AUS-Basket er en klub, hvor det sociale er i højsædet. Dette kommer især til udtryk ved de årlige fester. Festerne binder os sammen som klub og gør AUS-basket til noget ganske særligt, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af niveau og køn. Der opbygges et unikt fællesskab der styrker kammeratskabet og gør basketball til meget mere end motion. Her hygges, danses og grines.

Traditionelt set har vi tre fester om året. Festerne byder på god mad i form af buffét, et udvalg af billige drikkevarer og underholdning i særklasse - leveret på skift af holdene. Ligeledes går andre opgaver i forbindelse med festen på rotation. Vi løfter festerne i samlet flok.
 
Invitationerne til festerne bliver meldt ud på facebook og via en email til de festansvarlige på hvert hold. Gå til: AUS' Facebook gruppe
Priserne varierer efter omstændighederne samt efter buffetens omfang.    

GodAUS
Hvornår: I starten af sæsonen (oktober)
En rigtig ’ruske sammen fest’, hvor gamle AUS'ere mødes til et dejligt gensyn efter sæsonpausen, og nye medlemmere i klubben bydes velkommen. Her er rig mulighed for at opleve klubbens enestående stemning. 
 
Julefrokosten
Hvornår: Juletiden (december) 
Den traditionelle julefrokost byder på alt det klassiske; Snaps, jule-buffét og julemusik.

AUSlutningsfesten
Hvornår: I slutningen af sæsonen (maj)
Vi siger tak for denne sæson med et brag af en sommerfest. Vi hylder derudover de spillere der har bidraget med noget ekstra uden for banen, og dem der har udviklet sig på banen ved det famøse Delfin-Awards.